Fugttekniker med minimum 3 års erfaring søges til København

Er du i dag fugttekniker med minimum 3 års erfaring, og er du klar på at gøre karriere i  TjEK Skadeservice? Så er det måske dig, der skal være en del af vores gode team af kompetente fugtteknikere.  
Du vil møde stort engagement fra vores medarbejdere på alle niveauer, og kommer således til at arbejde sammen med åbne, kompetente og engagerede kollegaer.  

Vi tilbyder:
. Et godt introforløb, og afhængig af din erfaring får du mulighed for at deltage i vores interne fugttekniske uddannelse.
. En stilling på en uformel arbejdsplads.
. Et godt og sikkert arbejdsmiljø.

En almindelig arbejdsdag indebærer typisk, at du:
.  Vurderer skadeomfang samt igangsætter nødvendige tiltag.
.  Etablerer affugtning efter f.eks. vandskader, brandskader m.v. – herunder udførelse af nødvendig opskæring/nedbrydning af bygningsdele.
.  Rapporterer samt udfører sags- og dokumentationsregistrering m.v. i diverse IT-systemer.  
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt  

Hvem er vi?
TjEK Skadeservice leverer skadeservice og genopbygning, der indbefatter alle faggrupper i forbindelse med genetablering efter skader. Vores kunder omfatter forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, erhvervsejendomme og offentlige bygherrer.  
Vi har hovedkontor i Albertslund og kontorer i Sorø, Vejle og Ribe.  

I TjEK Skadeservice er kvalitet, ordentlighed, og gode forhold for de ansatte, samt service i særklasse en selvfølge.  
TjEK Skadeservice benytter nøje udvalgte underleverandører og arbejder kun sammen med virksomheder der lever op til de samme krav, som vi selv lever op til.  
Vi har fagligt stærke teams, der er specialiseret hver især i deres faggrupper, og vi er vant til at arbejde sammen på tværs af fagene.  
Vi tilbyder en god løn, pensionsordning, et godt arbejdsmiljø, frihed i jobbet samt mulighed for at planlægge og præge det daglige arbejde.          

Om dig:
Du er en kvalitetsbevidst og fleksibel medarbejder, der har minimum 3 års erfaring med fugtteknikeropgaver, nedrivning og skadeservice som eksempelvis brand, vandskader og sanering af skimmelsvamp, asbest eller bly.   

Du kan se løsninger på problemer i stedet for udfordringer. Vigtigst er dog, at du er kvalitetsbevidst, stabil, har et godt humør og kan lide at omgås mennesker. Du er desuden robust og trives i et travlt og dynamisk job med mange udfordringer.   

Derudover kan du læse og skrive dansk, har kørekort til almindelig bil (B) - gerne BE - og kan fremvise en ren straffeattest.  

Ansøgning:
Send din ansøgning til ep@tjek-skadeservice.dk mærket Fugttekniker


Sanitør med erfaring søges

Har du lyst til at være med i en spændende virksomhed i rivende udvikling? Vi søger en kollega, der har erfaring med skadeservicearbejde, slutrengøring eller nedrivning. 

Da stillingen indeholder en del vagtarbejde, der primært foregår i Storkøbenhavn, er det vigtigt du bor i kort afstand hertil. 

I TjEK Skadeservice kommer du til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kolleger, hvor ideer og kreative løsninger altid er velkomne. Vi sikrer os løbende, at alle medarbejdere er klædt godt på med kurser og uddannelser, så vi kan sikre den bedste kvalitet til kunden og et godt arbejdsmiljø. 

Om jobbet:
TjEK Skadeservice søger en sanitør med tilknytning til vores afdeling i Albertslund. Som sanitør vil du indgå i et team af udekørende sanitører. 

Du vil komme til at varetage forskellige saneringsopgaver fordelt på Sjælland, men primært i Storkøbenhavnsområdet. 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer, samt have kontakt til kunder i forbindelse med opgaverne. 

De primære arbejdsopgaver vil være:
.   Sanering af skimmelsvamp
.   Nedrivningsopgaver
.   Affugtningsopgaver
.   Rengøring af løsøre
.   Skadeservice 

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du skal kunne træde ind i en døgnvagtsordning, med vagt fra 15:00-07:00 i 1 uge, hver 4.-5. uge.   

Vi tilbyder en god løn, pensionsordning, et godt arbejdsmiljø, frihed i jobbet samt mulighed for at planlægge og præge det daglige arbejde. 

Om dig:
Du er en kvalitetsbevidst og fleksibel medarbejder, der har erfaring med nedrivning og skadeservice som fx brand, vandskader og sanering af skimmelsvamp, asbest eller bly. 

Du kan se løsninger på problemer i stedet for udfordringer. Vigtigst er dog, at du er kvalitetsbevidst, stabil, har et godt humør og kan lide at omgås mennesker. Du er desuden robust og trives i et travlt og dynamisk job med mange udfordringer. 

Derudover kan du læse og skrive dansk, har kørekort til almindelig bil (B) - gerne BE - og kan fremvise en ren straffeattest. 

Ansøgning:
Send din ansøgning til ep@tjek-skadeservice.dk mærket Sanitør


KONTAKT

TjEK Skadeservice

Herstedøstervej 25

2620 Albertslund

CVR : 39917939
Afdelinger i Albertslund, Sorø, Vejle, Ribe.

Administration:
Mandag til fredag 07:00 - 15:00
Telefon: 42 45 44 46
Email: Send en email